Tilbage på anden semester havde vi et super interaktions design kursus. Det er desværre ikke hændt siden men jeg tænker af og til tilbage på en af mine opgaver til kurset. Vi skulle lave et par visitkort til enten en bank, en arkitekt eller en børnebogs forhandler. Jeg valgte at holde begge meget rene for information, både for at designet stod helt skarpt, og fordi jeg synes der er noget ved dem der tør lade folk komme til dem i stedet for at sprede om sig med kontakt muligheder. Der er en stille stolthed ved at vide at ens kvalitet er nok til at folk vil lave en hurtigt søgning efter oplysninger. Og hvad er bagsiden i øvrigt eller til?
Det første visitkort jeg lavede var til arkitekt firmaet hvor jeg først kiggede på noget klassisk serif font simpel typografi som simpelthen bare er tidsløst men måske også lidt for nemt. Indtil man faktisk skal løse sig fast på én bestemt font i stedet for den abstrakte idé om den perfekte serif font. Jeg endte med det overstående, stærkt inspireret af kunsten i kunsten, Straight Outta Compton grafikken.
Til banken forstillede jeg mig at nogen der rejser meget måske har brug for andre bank funktioner end vi andre og at der derfor kunne eksistere en bank med dem i fokus. Farverne skulle give give associationer til flytrafikken og måske til en tid hvor der var lidt mere fart på business rejserne. Ikke at jeg ved noget om det.
Som tidligere beskrevet er iPad’en altid en del af de her processer og det var den også dengang. Understående er mine skitser som vist blev ført ud i livet i Affinity Designer hvis jeg husker rigtigt.